Kom godt i gang med tunnelmail

Følg nedenstående guide for at komme i gang med Tunnelmail.

Godkendelse af Permido Tunnelmail Server: Permido Tunnelmail-kunder som benytter sig af e-mail løsninger fra andre e-mail-udbydere kan opleve, at indkomne e-mails fra andre Tunnelmail-udbydere fanges i deres eget Antispam system. For at undgå dette følg denne guide.

Før at vi automatisk kan tilføje dine domæner til tunnelmail-listen for dig skal vi kende dem. Vi skal også have bekræftet, at det vitterlig ér dine domæner. Dette håndteres under punktet ’Domæner’ i portalens menu (app.permido.com). Domænerne validerer du selv via din DNS, ligesom det kendes fra blandt andet Google. Når du har sat TXT record ind i din DNS, og trykket på valider vil der komme et nyt menupunkt kaldet TunnelMail.

Efter dine domæner er blevet tilføjet og validerede, får du mulighed for at anvende menupunktet TunnelMail.

Trin 1: Her autogenereres den e-mail adresse som skal bruges til TunnelMail certifikatet. Du skal bruge den e-mail adresse der står i teksten under trin 1.

Trin 2: Angiv e-mail adressen på den person som er ansvarlig for bestillingen her. E-mails sendt fra Nets til den autogenerede mail vil blive videresendt til den oplyste e-mail adresse. Dette vil normalt være din egen e-mail adresse.

Det er nu tid til at bestille et Nets virksomhedscertifikat. Følg denne guide for at bestille certifikatet.

Du kan nu uploade det købte certifikat i trin 3 som skal bruges til Tunnelmail.

I trin 4 skal du angive det password du valgte, da du bestilte virksomhedscertifikatet.

Der vil nu gå lidt tid inden du kan afsende og modtage tunnelmail, da vi først skal udveksle dit validerede domæne med de andre tunnelmailudbydere. Dette forventes at tage ca 24-48 timer.

Den sidste ting som skal sættes op inden du kan bruge Tunnelmail, er opsætning af afleveringsmetoder, som vi har beskrevet det i denne guide.


Er der spørgsmål kan vi altid kontaktes på help@permido.com eller 70272702

  • Sidst ændret: 14 måned siden