Guide til opsætning af afleveringsmetoder
I Permido app'en under menupunktet [Aflevering] kan du administrerer:

- Afleveringsmetoder / Knapper som brugerne kan benytte.
- Teksten på Permido knappen.
- Hvilke krypteringsmetoder knappen skal indeholde.
Som standard er der sat én knap op. Den er sat op til at benytte afleveringsformerne S/MIME og Notifikation.
Det er muligt at opsætte flere knapper.
BEMÆRK! For at benytte TunnelMail, S/MIME og TLS 1.2 skal der være sat en SPF record op på navneserveren for det domæne, som e-mailen bliver sendt fra. Se vores guide her.
Permido understøtter 3 primære krypteringsmetoder samt notifikations e-mail.
TunnelMail
TunnelMail er et sikkermail system, som blev udviklet til kommuner/offentlige instanser. Det læner sig op ad S/MIME, men der bruges udelukkende virksomhedscertifikater, der er associeret med ”TunnelMail” postkassen. Det fungerer således, at for hele kundens domæne kommer det som man kalder for ”TunnelMail listen” igennem en TunnelMail udbyder. Når dette er gjort, kan man sende og modtage TunnelMail.
For at benytte TunnelMail skal du først gennem denne guide.
S/MIME (Forced S/MIME)
S/MIME er et bredt anvendt system, hvor der bliver bruges nøgler/certifikater til at kryptere og dekryptere e-mails. Nøglerne bliver inddelt i offentlige og private nøgler. Den offentlige nøgle er tilgængelig for alle og bruges til at kryptere selve mailen. Den private nøgle bruges til at dekryptere mailen, og det står modtageren selv for at have installeret.
S/MIME bruges, hvis virksomheden vil sende "end-to-end" krypterede e-mail til modtagere, der har et person certifikat, medarbejdersignatur eller virksomhedscertifikat tilknyttet.
TLS 1.2 basic (TLS 1.2 pro)
TLS er en velkendt og udbredt protokol, som mange systemer understøtter og bruger til at sende data via en krypteret forbindelse. Når e-mail bliver sendt via TLS 1.2, bliver e-mailen sendt over en krypteret forbindelse, indtil den rammer modtagerens mailserver. Selve e-mailen er i sig selv ikke krypteret. I modtagerens postkasse ligner den en normal e-mail.
De fleste modtagere er automatisk TLS 1.2 kompatible.
Notifikations e-mail
Notifikations e-mail er Permido’s selvudviklede End-to-End kryptering. Denne metode krypterer og afsender din e-mail. Når modtageren får din e-mail i indbakken, vil der i emnefeltet stå: "Du har modtaget en Krypteret E-mail fra ...". Modtageren skal klikke på et link i mailen for at læse din krypterede e-mail i vores sikre webportal.
I vores webportal kan modtageren tillige besvare din e-mail.
Skulle de andre krypteringsmetoder, af en eller anden grund, fejle, vil der altid blive sendt en notifikations e-mail, såfremt det er sat op i afleveringsmetoden.
Skal du lave en ny afleveringsmetode, skal du under fanebladet [Aflevering] klikke på det store plus til højre.
Derefter udfylder du titel feltet med det, som du ønsker, at knappen skal hedde i Outlook add-in.

Klik på dropdown knappen for at vælge de afleveringsmetoder (krypteringsniveau), som Outlook add-in knappen skal indeholde.
BEMÆRK! Aflevering af e-mails sendt med knappen bliver forsøgt i den rækkefølge, som metoderne er valgt. Du skal derfor vælge metode, som du ønsker at afsende med først f.eks. TunnelMail, S/Mime, TLS, Notification
Vi anbefaler, at du altid slutter af med at vælge [Notifikation]. Så får modtageren en mail med et link til beskeden, hvis alle andre metoder fejler. På den måde, er der en form for "fail safe" for at være sikker på, at e-mailen altid når frem.
Når du er færdig med at tilføje knapper, skal du klikke på [Gem].

Du kan tilføje så mange knapper, der er brug for.

BEMÆRK! Muligheden for TunnelMail kommer først frem, når guiden til opsætning af TunnelMail er gennemført.
